
Golf Club Danois, Côte d'Azur (GCD) er en golfklub for danskere med adresse i Provence-området i Syd-Frankrig.
Det kan være fastboende danskere eller danskere bosiddende i Danmark, der har et fritishus eller lejlighed i området. Gæster til medlemmer kan også deltage i klubbens turneringer mod et gebyr på €5, hvis de er medlem af et anerkendt golfforbund, f.eks DGU eller FFGolf.
GCD er optaget i DGU med begrænset medlemsskab og har klubnummer 300.
Klubben har hjemmebane på Golf Country Club Saint Donat i Mouans Sartoux (ca. 10 km N for Cannes), men har desuden opnået aftaler om reduceret green-fee med en række golfbaner i området mod forevisning af GCD-medlemskort.
Golf Club Danois arrangerer i forårs, efterårs og vintersæsonen turneringer ca. en gang om måneden på forskellige baner i området.
Derudover er der 2 faste ugedags-turneringer - torsdag formiddag på Saint Donat Golf Club i Mouans Sartoux og tirsdag formiddag på St. Endreol i La Motte en Provence .
Om sommeren bliver der arrangeret turneringer – kaldet SommerGolf – på forskellige baner i området.
Klubbens begyndere mødes hver mandag eftermiddag på Le Provencal Golf Academy i Sophie Antipolis til træning - og kaninerne med spilletilladelse dyster hver torsdag formiddag på St. Donats 9 huls bane, som er en par 3 bane.
Klubben har også arrangeret forskellige golfture af kortere eller længere varighed.
Lidt om klubbens historie
GCD blev startet af en lille gruppe i november 2003 og fra denne gruppe blev Søren Ibent den første formand.
Den 18. februar 2004 var den stiftende generalforsamling og klubbens første bestyrelse bestod af: Søren Ibent:formand, Peter Kock, næstformand, Ester Falck, honorær sekretær, Torben Arp, kasserer, Svend Jespersen, menigt bestyrelsesmedlem og Poul Erik Beck, menigt bestyrelsesmedlem.
Den 3. Marts 2004 registrerer Prefecturen klubben som Association iflg. Récépissé de Déclaration no. 006 102 0669.
Den 5. Marts 2004 etableres idegrundlaget for klubben:
Bestyrelsen vil gerne arbejde for, at det skal være attraktivt og naturligt for alle danske golfspillere i området at være medlemmer af klubben, men da klubben jo kun kan være rammen, og vi ikke som i Danmark har vores egen bane, er det primært medlemmerne, der kan være med til at skabe den golfklub, som vi ønsker os. Alle muligheder er til stede, så lad os i fællesskab gå i gang og gøre noget ved det, så vi sammen kan medvirke til at skabe prestige og respekt om vores nye klub.”
Den 27. Marts 2004 holdes den første turnering på St. Donat – Jyske Bank var sponsor.
Den 10. April 2004 melder medlem nr. 100 sig ind i klubben.
Den 16. Juli 2004 bliver klubben medlem af DGU.
Den 01.maj 2005 medlem nr 200 melder sig ind og så er det gået støt fremad med medlemmer til i dag, hvor der ca er 270 medlemmer.